Er e-cigaretten det sundere alternativ?

E-cigaretter har efterhånden fundet sin plads på markedet, hvor de har fået mange loyale ‘dampere’. Og mange har da også brugt e-cigaretten som et sundere alternativ til almindelige tobakscigaretter. Der har dog været meget usikkerhed om, hvor sund e-cigaretten egentlig er. Men nu findes der forskning, der peger på, at e-cigaretten faktisk er mindre usund end tobak.

Forskningen viser nemlig, at dampere har mindre mængder af en række giftige og kræftfremkaldende stoffer i kroppen end tobaksrygere. Selvom dampen stadig kan være skadelig, er det dog alligevel et sundere alternativ til tobaksrygning.

Hvad ved vi?

Selvom det fra forskernes side stadig er en vurdering, tyder meget altså på, at e-cigaretten er et sundere alternativ. Brugere af e-cigaretter har færre tegn på giftige og kræftfremkaldende stoffer i urin og spyt, end cigaretrygere har. Der kan dog være andre farlige stoffer i e-cigaretter, som man dog ikke kender til endnu – og det er også derfor, at institutioner som sundhedsstyrelsen endnu ikke anbefaler dem i forbindelse med rygestop.

Damp versus tobak over længere tid

Undersøgelser peger dog på, at det er mindre skadeligt at udsætte kroppen for dampen fra e-cigaretter end røgen fra tobakscigaretter. Det konkluderer forskere på baggrund af undersøgelser, der har beskæftiget sig med giftstoffer og kræftfremkaldende stoffer i kroppen.

Derfor er der også flere forskere verden over, der slutter sig til e-cigaretten og anbefaler den som et led i rygestop. E-cigaretten kan nemlig hjælpe folk med endelig at tage hånd om deres afhængighed, og det kan være en metode til et effektivt og succesfuldt rygestop.

Der er dog uenighed mellem forskerne, og der er altså både dem, der taler for, og dem, der taler imod.

Hvad er e-cigaretter?

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med e-cigaretten selv, har du sikkert duftet den på gaden, eller set dampen stige til vejrs. Men hvad er e-cigaretter egentlig for en størrelse?

  • E-cigaretter består af et stålhylster, som indeholder en væskepatron.
  • I cigaretten findes derudover et batteridrevet varmelegeme, der varmer væsken op, så den bliver til damp og dermed ligner røg, når det pustes ud.
  • Når du anvender e-cigaretten, indånder du dampen fra den. På den måde frigives dampen til omgivelserne.
  • Væsken, som kaldes e-juice eller e-væske, kan købes med og uden nikotin, med og uden tilsætningsstoffer, med naturlig eller kunstig smag, duft, glycerol eller propylenglykol, hvilket er med til at synliggøre dampen – det kendes desuden også fra røgmaskiner, som ofte bruges til koncerter.
  • E-væsken kan også indeholde ekstrakter fra cigaretproduktionen, der tilfører enten nikotin eller smag af tobak.

Det er forbrændingen, der er den store synder

Ifølge forskere er det selve afbrændingen af tobak, der er den største synder, når det kommer til rygning. Forbrændingen af tobak producerer kræftfremkaldende stoffer og giftstoffer, og det er jo ikke et problem med e-cigaretter, hvor der slet ikke er nogen forbrænding.

Derfor fremstiller e-cigaretter ikke de samme giftige forbrændingsstoffer, og flere forskere peger derfor på, at det kan være svært at forestille sig, at e-cigaretter ikke er mindre skadelige end almindelige tobakscigaretter.

Der er dog stadig god grund til at være kritisk og opmærksom på de produkter, du køber, hvis du gerne vil dampe. Derfor er det altid en god idé at vælge de e-væsker, som er anerkendte og uden giftige eller syntetiske tilsætningsstoffer.

E-cigaretter er ikke 100 % ufarlige

Selvom forskerne ikke er enige om, hvorvidt e-cigaretten er et sundere alternativ til tobaksrygning, er der dog en generel enighed om, at e-cigaretter ikke er 100 % ufarlige. Derfor lægges fokus i stedet på, at denne form for rygning er mindre farlig end de klassiske cigaretter. Som en af forskerne udtaler, vil han hellere have, at hans børn dyrker fodbold end leger med håndgranater – også selvom der er risici forbundet med at spille en kontaktsport som fodbold.

Hvis e-cigaretter er en vej mod at kvitte smøgerne, kan det derfor være den mindre farlige løsning til dig, der har svært ved at lægge tobaksrygningen på hylden.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*