Husk væsken, når du træner

Det er ingen hemmelighed, at væske er vigtigt, uanset om du træner eller ej. Det er essentielt, at du er hydreret, og hvis du ikke er det, kan der ske flere negative ting med dig og din krop. Vand er næsten altid tilgængeligt – og ellers kunne det være, at du skulle forsøge dig med din egen logovand.

Selvom de fleste har vand til rådighed, er det alligevel langt fra alle, der indtager de korrekte vandmængder i forhold til, hvad de burde.

Indtag vand løbende

Væskebalancen er essentiel for mennesker, og det betyder egentlig bare, at der er en balance mellem indtagelse og udskillelse. Måske har du før hørt din mor eller far nævne, at du skal drikke, før du bliver tørstig, og det er da heller ikke nogen skrøne. Når du mærker tørsten, er du nemlig allerede lettere dehydreret.

En voksen person har et dagligt vandbehov på knap 2,5 liter, hvoraf cirka en liter kommer gennem vores daglige kost. Frisk frugt og grøntsager har et særligt højt indhold af væske, hvorfor disse nemt kan udgøre en stor mængde af den væske, som du har indtaget.

Omvendt kan det resultere i, at du skyller vigtige vitaminer og mineraler ud af kroppen, hvis du drikker for meget dagligt, og derfor er det en essentielt, at finder den rette balancegang i forhold til indtag af væske.

En tommelfingerregel er, at en mørk urin fortæller dig, at du har brug for væske, hvorimod lys urin betyder, at væskebalancen er, som den skal være.

Hvilken væske bør jeg drikke?

Fødevarestyrelsen anbefaler specifikt, at vi slukker vores tørst med vand, men det er dog ikke alle danskere, der lytter på det råd. Det er netop for, at vi ikke får unødig energi fra sukker, alkohol eller fedt, at det anbefales, at vi slukker tørsten i vand fremfor andet.

Interessant er det, at kaffe og te faktisk også er med i væskeregnskabet, hvis det indtages i moderate mængder naturligvis. Forbruget af kaffe eller te må ikke overstige en halv liter om dagen, for så er det nemlig, at du kommer udover de moderate mængder, og dermed tæller det ikke længere med i væskeindtaget.

Sammenhængen mellem væske og træning

Der er mange grunde til, hvorfor det er så vigtigt at indtage rigeligt med væske i forhold til en optimal og god træning. I dette afsnit vil de essentielle ting blive gennemgået, og ved du ikk meget om det i forvejen, er det en god idé at læse med her.

Under træningen er det altafgørende, at du er hydreret, da et eventuelt væsketab vil forringe din præstation betydeligt. Eksempelvis vil et væsketab på 3 procent give en pulsstigning på 15-20 slag i minuttet, og det er altså et ret så betydeligt antal i forhold til din præstation.

Anvendelsen af glykogen som energikilde øges samtidig med pulsstigningen, og det forringer præstationsevnen generelt set. Især i udholdenhedsidrætter skal du være opmærksom på disse forhold.

For de, der træner om morgenen, er det særligt vigtigt at få fyldt væskedepoterne op, idet nattens søvn har gjort, at væskedepoterne har fastet, og dermed er væskebalancen ikke, som den helst bør være.

Det er centralt, at du indtager 1,5 liter vand for hver liter væske, som du mister under træningen. Da tarmen alligevel ikke kan optage mere end 1-1,2 liter vand i timen, er dette nok.

Sørg for altid at være hydreret før, under og efter træningen. Det gør du ganske nemt ved at drikke godt med vand 1-2 timer før træningen, lidt vand under træningen og en god mængde vand efter træningen igen.

Husk derudover eventuelt at holde øje med din urin. Så kan du få en indikation af, hvorvidt din væskebalance er i orden eller ej.

Skriv en kommentar