Hjemmetræning

Orker du ikke ud i kulde, blæst eller regn eller overfyldte fitnesscentre? Så kan du roligt blive hjemme og lave øvelserne der vil styrke hele kroppen med meget få remedier eller slet ingen!

Biceps/triceps

Den mest almindelige øvelse til biceps/triceps er armbøjninger, hvor du er løftet i begge arme fra jorden med fødderne parallelt placeret i jorden på tæerne. Her sænker du dig i armene så dit bryst næsten rører jorden og albuerne går ud til siderne. Varier gerne hvor lang afstand der er mellem dine hænder og sørg for at komme helt ned hver gang du tager en armbøjning.

Chair dips

Vil du fokusere mere på triceps-området er “stole-dips” et godt alternativ til ingen redskaber. Her tager du fat om stolekanten med benene bøjet foran dig og armene strakt. Derefter sænker du hele kroppen nedad så dine arme kommer til at ligge i en vinkel på 90 grader. Varier med at have benene bøjet eller strakt.

Squats/jump squats

Squat er en god grundøvelse for hele din krop men især ben og baller. Her starter du stående og dernæst bukker ned i knæ mens du sørger for at skyde bagdelen så langt tilbage som muligt, som hvis du satte dig ned på en lav stol. Vægten skal hvile på hælene, mens ryggen skal være rank.

Planken

Planken er en god core øvelse og giver en god træning til overkroppen. Start som udgangspunkt med at ligge på maven med albuerne i gulvet. Dernæst løfter du hele kroppen og balancerer med tæerne i gulvet. Du skal spænde i hele kroppen, men sørg for ikke at komme til at svaje for meget i ryg og kig ligeud eller ned i gulvet. Det er ikke meningen at du skal kunne holde denne position i lang tid, så start evt. ud med 30 sek. Og sæt det op på 1 min. Gentag gerne flere gange og lav evt. øvelsen på siden også.

Crunches

De gode gamle mavebøjninger er altid gode og har du en sofa eller seng du kan sætte fødderne under ville det være en stor hjælp. Her ville et håndklæde eller tæppe også være en god ide til at ligge på for at støtte din ryg. Her ligger du på ryggen med benene bøjet, enten med fødderne under en sofakant eller lign. Her vil jeg tage udgangspunkt med fødderne under en kant. Med fødderne godt placeret under en kant løfter du dig op fra gulvet med hænderne krydset foran dig eller bag hovedet. Varier med at tage øvelsen direkte op og ned eller fra side til side, så du løfter dig op med skulderen og rører det dit knæ i modsat side.

Ryg øvelse

En god rygøvelse og øvre baller er hvor du ligger på maven, gerne på et tæppe eller andet, og løfter op I overkroppen med armene strakte eller bøjet ind foran dig. Varier igen med side til side, eller tag din ene arm og løft i en strakt bevægelse opad foran dig, samt løft benet i modsat side. På den måde træner du i ryggen men også den øvre del af ballen.

Hvis du ikke har alt det udstyr du skal bruge så kan du faktisk finde stort set alt til både sport og fritid hos Coolshop.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*